tirsdag den 17. november 2009

Kursus med Helle Damkjær

I den forløbne weekend var vi 8 friske personer der var på kursus med Helle Damkjær som underviser. Det foregik hos Charlotte Lyngholm. Charlotte har super gode forhold til et hundekursus. Hun har dejlige uden dørs omgivelser, en dejlig hal og et B & B, hvor vi spiste.
Vi havde på forhånd skrevet til Helle, hvad vi gerne ville have hjælp til. MEN! vi kom alle igennem det hele. I den her forbindelse er det "hele" DKKs Lp program.

Clooney - flot ude i feltet.
Spunk har fået en bold og han var ikke meget for at aflevere den igen.

Et meget deltagne publikum - super godt, de hørte det man ikke selv "fik med".Tove - helt ned i græsset og leg med ham.
Her er Erik igang med fri ved fod (det vil sige - han er hunden hos Helle)
Ingelise får lige lidt gode råd.
Hanne og Clooney - en meget flot fri ved fod.
Her er det Toves tur, til at være hund hos Helle.
Tove og Spunk

onsdag den 11. november 2009

Hm...................

Det er så sundt med motion og hundetræning er vel motion - bare ikke på vores aftenhold hos Charlotte!!!
I mandags var der kage i "stride strømme..........." Conni og Peia havde bestået "brugshundeprøven" og Mette og Maggie var blevet DKLPCH - begge i den forløbne weekend. Puha - det krævede lidt ekstra træning for vores vedkomne, om tirsdagen. Men det er nu hyggeligt med et "kagehold" - vi manglede bare kaffen. Og på mandag har Hanne kage med, Clooney blev DKCH i Herning - godt de kan sprede det lidt ud!
Jeg tror vi stort set var de eneste "hundetosser" der ikke var til noget som helst i weekenden. Men det skal vi så i denne weekend.
Vi skal på kursus med Helle - hos Charlotte. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Der er et par ting, som vi - ikke helt kan få styr på. Bl.a "indkald med stå og dæk" Ståen er superfin, men det kan man næppe sige om dækken. Fra ståen og hen til dækken, hyrder Figaro sig selv ned, ikke noget der giver de høje point.
Og så er det i morgen jeg skal begynde på mit nye arbejde!!! Ikke flere weekend vagter til mig, det er helt underligt at være herhjemme både fredag og lørdag aften.
Jeg skal undervise på en produktions skole - unge mennesker der skal lærer at lave mad. Det bliver lidt spændende. Jeg har - i min tid - haft et utal af elever, så helt fremmed er det ikke. Jeg skal bare lige vænne mig til, at stå tidligt op!!!!!

mandag den 26. oktober 2009

Vores første rally prøve

Jeps! Jeg ligger godt.
En border collie pr. sofa!



I går - søndag, var vi, Strauss og jeg til vores første rally prøve. Jeg kørte derned tidligt, ville gerne se alle de andre prøver og så var der et par sykker vi lige skulle heppe på. Formiddagen bød på en del regn, men koldt var det ikke - heldigvis.
Kl. 13.00 havde vi banegennemgang og min "hårde" træner havde sagt "brug al den tid du har, til at gå banen igennem" - og det gjorde jeg.
Jeg kunne banen, da vi gik i gang. Banen var ikke kæmpe stor og der var folk og hunde tæt på. Det er Strauss ikke vild med og han brugte en del krudt på, at sende dæmpende signaler til de hunde der stod for tæt på.
Strauss er vant til - fra DcH, at komme ind foran, når han aflevere f.eks. apporten, men der kommer han løbende ind! Her, i rally skal han ind foran fra gang. Noget vi har trænet en del på, da det bestemt ikke er naturligt for ham. De to sidste øvelser var - ind foran. Den ene gang skulle han på - gammeldags plads, gå bag om mig, den anden skulle han på "DKK plads" og den ene - ind foran - kiksede!!!! Vi lavede øvelsen om - og det kostede desværre 3 point - ÆV! Men vi endte på 97 point ud af 100 - så det var ok.
Vi kørte hjemmefra kl. 8.00 og var hjemme igen kl. 17.30 - og puha - sofaen kaldte, også på Strauss.




onsdag den 21. oktober 2009

Lille Mia

Min veninde har fået ny hund, en lille labrador hvalp - Mia (alle deres hunde, har heddet enten Mia el. Lady) Mia er nu 11 uger gammel og en lille bandit. Vi hilste på hende første gang, da hun var 9 uger og der var hun, i begyndelsen lidt bange for de to "store" hunde - Strauss og Figaro. Men det endte med, at hun lå oven på Figaro - der var så sød, at lægge sig på ryggen så hun kunne "angribe".
I går var hun lidt mere kåd og gik målrettet efter Strauss "lækre" hale. Det gør man så ikke ustraffet og piv, piv - så kan hun lærer det!
Så punkt nr. 1 i hvalpeskolen - ha` respekt for voksne hundes haler, når de med al tydelighed har vist - gå væk!


Frøken flyveører Og Figaro.
Puha! mon også han er sur.

Tænker lige lidt over tingene.
Nej! Jeg prøver igen, tror måske ikke han mente det.
Se lige Strauss blik!




søndag den 18. oktober 2009

Endelig - nye billeder.

Så smukt ser her ud - her hvor jeg bor - i aftensolnegangen.
Strauss i en sit
Strauss - fri ved fod
Mere Strauss - fri ved fod
Figaro - fri ved for
Strauss - spring apport
Figaro - tilbage spring
Figaro - spring




tirsdag den 13. oktober 2009

Vi venter til foråret

Jeg havde en lille plan om at, Strauss skulle ud i A-klassen i DcH til "lokalen" Det skal han ikke! Vi lavede eftersøgning i søndags og desværre haltede Strauss lidt på det ene bagben, bagefter. Så nu må vi igen have fat i Helle, der er kiropraktor. Hans kondition er heller ikke god nok endnu, det må vi arbejde på, hen over vinteren.
Vi holder os til Rally - lidt endnu.

Jeg har lige fået et brev ind af døren, fra DKK! Figaro og jeg har kvalificeret os til Årets hund i eliteklassen. Det fatter jeg ikke så meget af, vi har ikke været "ude" så mange gange og pointene har ikke været super gode.
Jeg aner ikke ret meget om Årets hund - har aldrig deltaget før. Men mon ikke vi takker JA TAK! til invitationen - vi kan jo bruge det som god træning - indedørs, noget der ikke er så meget af.

søndag den 4. oktober 2009

Føj for et vejr.

Jeg hader når det blæser så meget, man kan ikke hører hvad de andre, man er ude sammen med, siger! Øjenene løber i vand hele tiden - og man er fuldstændig "forblæst" i hovedet. Når det så samtidig regner, er man måske en smule skør, når man alligevel - bliver derude.
Jeg var ude og træne eftersøgning med Strauss i går - og ÆV for fan.......! Ikke at hans eftersøgning var skidt, men hans pels var fuldstændig "indsmurt" i alt muligt fra buske, træer og krat. Han kunne dårligt gå, da han var færdig. Jeg ved ikke hvad de hedder, de der små grønne nogen! Men de sidder fast, jeg tror jeg brugte 1 time på at børste ham på træningspladsen og så havde vi kun taget "toppen" Da vi kom hjem, måtte jeg klippe ham, så hans faner på forbenene er - noget mindre end de plejer. Hans hale er fuld af "hak"og han ser en smule ynkelig ud. Lige præcis her, ville jeg gerne have en korthåret border collie.
Figaro var selvfølgelig også med, men hans pels er noget helt andet. Der sidder - de grønne - ikke nær så fast. Han var heller ikke inde de steder, hvor Strauss var.
I dag skal vi igen til træning - Figaro og jeg (hos Charlotte) så må vi se, om hjernen er med denne gang.
Jeg formoder det er Figaros sidste "lømmelalder" Han er (i dag) 2½ år, så vi har jo lov at håbe.