torsdag den 23. februar 2012

Figge er blevet DKELCH.

I weekenden den 18. og 19. feb. er der blevet afholdt Lp. prøver i Sorø hallen. Begge prøver var landsholds udtagelse.
Jeg har ingen "ide" om landshold, det er jeg slet ikke sikker på, at Figge kan klare! I hvert fald ikke på nuværende tidspunkt. Men jeg ville dælme gerne blive elite champ. så det var målet for weekenden. Da elite kl. skulle starte kl. 8.30 lørdag morgen, var kl. ikke meget over 6.00 da vi kørte mod Sorø. Jeg hader hvis jeg ikke er i god tid, jeg skal pakke bur ud og sætte det op, jeg skal lufte hund og jeg skal drikke kaffe og så skal jeg tisse - mange gange. 
For en gang skyld var vi mange i elite kl. - selvfølgelig p.g.a. udtagelsen, men det var super - vi plejer kun at være en 6 - 7 stykker.
Jeg trak nr. 3 - lige præcis hvad jeg gerne ville. Så vi var med i første afdeling af fællesøvelserne! vi fik 2 x 10 - så kunne dagen ikke begynde bedre.
Jeg fik ikke set de to første fri ved fod, jeg skulle varme op og tisse (igen) jeg fik lige en kort briefing af Hanne inden jeg gik ind, så jeg viste de første skridt. Vi gik en nogenlunde fri ved fod og fik 8 - det er set bedre fra os, men dommerene havde "strammet" lidt op.
Jeg har valgt, ikke at hører mine point og dommer kommentar, når jeg er i ringen. Jeg kan ikke bruge noget af det, til noget som helst. Det vi får point for, kan ikke laves om, og siger dommeren noget "grimt" bliver jeg bare ked! så jeg aner ikke altid hvad jeg har fået, før jeg kommer ud.
Næste øvelse var lynet - og han mister sit - noget vi har trænet og trænet og trænet, men det skal åbenbart ikke lykkedes til en konkurrence. Så det gav et 6 tal. Det behøvede jeg ikke at gætte, det er det samme hver gang!
Derefter var det indkald - en øvelse som vi også har brugt en del tid på, især farten - og jubii vi fik 9.
Feltet: det har ALTID været Figges ynglings øvelse og vi fik 9.5.
Apporten - WOW et 10 tal og sørme om ikke der kom et til i spring!
Næse prøve - som lige pludselig gik helt i "hundene" for 14 dage siden, han kunne slet ikke huske øvelsen. Men det hjælper jo at træne, så vi fik 9.
Sidste øvelse - fjernkontrol! Jeg ved, at han ikke kan li`at der er "nogen" bagved ham. Sommetider er det ok, men til andre tider - går han frem, og det gjorde han så her. Vi fik 5.
Men alt i alt blev det til 273 og en 1. præmie - for hulen hvor er/var jeg stolt. Jeg har kæmpet og kæmpet og hele tiden troet på, at det nok skulle gå en dag.
At få 4 x 10 - 1 x 9,5 - 2 x 9 i en udtagelses prøve - det er super flot og JA! jeg tør godt skrive det!
Søndagens prøve var ikke noget at råbe hurra for, men vi havde også fået det vi kom efter om lørdagen, så pyt med det.
Og nu skal vi snart på græs igen - så må vi se om han er bedre el. dårligere der!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar