søndag den 27. november 2011

Årets sidste prøve!

http://www.youtube.com/watch?v=zYa1cBNft_I

I går var det årets sidste prøve - og som altid indendørs i Sorø hallen!
Sidste gang Figaro og jeg var i ilden, var som "white dog" i Herning! En "prøve" der hverken galt her el. der! men alligevel med et vist pres, da alle Nordens dygtigste lydigheds udøvere kiggede på! Jeg har ikke fået trænet ret meget siden - jeg har været syg og ikke haft den store lyst til, at rende ude i kulde og blæst! Hanne og jeg har dog trænet lidt indendørs, for at vænne hundene til gulvtæppe!
Forleden dag, trænede vi sidste gang - inden Sorø prøven - og sikke en omgang lort!
Så det var ikke de høje forventninger jeg havde i går! Normalt kan jeg ikke få en bid ned, inden jeg skal ind - det gik fint i går og jeg "gad" heller ikke varme ham op, som jeg normalt altid gør, vi gik kun tur og han fik et par godbidder!
Prøven i går var lidt anderledes end den plejer - vi lavede sit og dæk i en ring. Gik over i en anden ring og gik fri ved fod, lynet, indkald, feltet og udlagte apporter!
Vi fik 10 i sit og 7,5 i dæk (han ruller og det trækker)
Fri ved fod var første øvelse og jeg ved ikke helt hvad der skete - men jeg havde en fed fornemmelse af, at det gik super godt (ikke altid dommeren er af den samme opfattelse) - vi fik 9 (jubiiii) ikke nemt at få - især hos Palle!
Næste øvelse var lynet - og her har vi "bøvlet" med sit - men hallo! vi fik 9.
Indkald med stå og dæk. Her har vi arbejdet med farten og det går fantastisk udendørs - han løber det bedste han kan, men jeg var ikke sikker på, at han også ville løbe hurtigt indendørs - men YES! vi fik 8,5.
Feltet - har altid været Figaros bedste øvelse og han fejler sjældent, vi har dog arbejdet en del med farten og han har tyvstartet en del på det sidste) - men nej! vi fik 9.
Udlagt apport - normalt en god øvelse - han har et lidt dårligt optag - vi fik 8,5.
Og så skiftede vi ring og gik over til Erhart!
Øv! stille øvelser, ikke vores bedste!
Første øvelse var spring apport (her har vi trænet en del med skævkastninger) VI FIK 10 - jubiiiii.
Næseprøve - hadeøvelsen! vi har trænet og trænet og det har ikke været nogen succes! MEN! jubiiiii - vi fik 9,5.
Fjernkontrol - ja! den er ok - normalt - og vi fik 8.
Jubiiiii ingen 0 er - Hanne kom løbende og sagde WOW! og jeg var helt høj (jeg skrald grinede)
Vi endte med 285 point og 2. vinder på dagen. Sikke en afslutning på året!
Hvor er det bare en fed fornemmelse - endelig viste han at han godt kan. Så er det bare, at jeg skal huske, hvad jeg har gjort, så det også virker til næste år.
Og som prikken over i èt - fik vi også dommerens "fidus" præmie - for det par, der har gjort størst fremskridt!
Jeg havde lidt svært ved, at være i bilen på vejen hjem - armene sad højt oppe!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar