mandag den 7. november 2011

NM. i Herning.

Tirsdag aften ringede Christina Ingerslev til mig og sagde "du skal være "White dog" i Herning på fredag" "Nej! det skal jeg ikke" - sagde jeg!
For at gøre en lang historie kort - så endte jeg med at være "White dog" i Herning om fredagen!
En meget speciel oplevelse, for man kan intet miste - man får ingen point. Men man vil helst ikke "kvaje" sig for meget! Hanne og jeg var der i god tid, så vi så alle 4 landshold træne - og man kan næppe kalde det et kønt syn, for de fleste hunde gled ud af banen, så glat var gulvtæppet! Jeg så flere hunde glide flere meter forbi feltet og apporterne! Jeg fik nogle min. til at "mærke" gulvtæppet - nu er Figaro ikke super hurtig, så det gik fint. Jeg fik ham varmet godt op - og så måtte vi vente en time, fordi dommerene fra Finland og Norge ikke var kommet.
Jeg syntes vi gjorde det ok! - han havde fået et 0, hvis det var en rigtig prøve! Selve "fri ved fod" var en del længere end den er til alm. prøver - og jeg havde ikke muligheden for at lære programmet inden - det havde jeg simpelthen ikke tid til! Men det gik fint!
Jeg har længe - meget længe været dybt forelsket i Tendings Hotspur - også bestilt en hvalp efter ham (som desværre ikke blev lavet alligevel)
Han var udtaget på det finske landshold og jeg var meget spændt på at klappe ham! Jeg så ham sidste år til VM i Herning - og jeg har mange billeder af ham, men det er ikke helt det samme som af få lov at klappe ham!
Da Nina kom med ham - kunne hvem og hvad som helst været gået fordi, jeg var helt væk - for fanden da, en lækker hund! Under opvarmingen var han en af dem, der gled ud af banen, så meget fart havde han på. Han udstråler en fed energi - han er en super, super lækker hund! (jeg spurgte om jeg måtte købe ham, men desværre)
Han kom ikke så højt point mæssigt, simpelthen fordi han ikke kunne løbe ordentlig igennem på det glatte gulvtæppe!
Og hvorfor så ikke en hvalp efter ham?????
FORDI - han først skal lave hvalpe til næste efterår, og det vil jeg ikke vente på. Den hvalp jeg skal ha` er lavet og jeg skal hente ham sidst i feb.
Moren hedder Flis og var på det norske lydigheshold til VM i Paris. Faren hedder Dick, og er en dygtig hyrdehund - deroppe i Norge!
Og jeg glæder mig sindsygt meget, jeg har ventet længe på den rigtige hvalp, der hvor mavefornemmelsen er god!
Vi havde en super hyggelig weekend, men masser af gode hundeoplevelser og grin! Hanne og jeg føler efterhånden vi er gift, når vi er på tur!
Søndagens prøver var mere spændende end om lørdagen - fordi de lå utrolig tæt i point. Louisa og Helena lå tæt, både på hinanden og på toppen.
Sidste øvelse var fællessit og den var afgørende for, om Louisa ville vinde sølv!. Os, der sad på tilskuer pladserne turde dårlig trække vejret, af bare spænding!
MEN! hun vandt sølv! og hvor er det flot. Deres (Lukka og hendes) 1. mesterskab og så sølv vinder.
KÆMPE tillykke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar