lørdag den 19. marts 2011

Hvorfor jeg aldrig bliver rig - på penge!!!!

At have hunde er dyrt, det ved alle os der har hund - har man flere - ja! så stiger udgifterne! De skal have et ordentlig foder - de skal til dyrlæge - og så er der al træningen og konkurrencerne!
Jeg har jo kun en hund lige pt. og det kan selvfølgelig mærkes på pengepungen! Fodersækken tømmes ikke så hurtigt og hos dyrlægen (til den årlige) bliver udgiften noget reduceret! Forsikringen er også kun ½ så dyr osv. Nå! jeg skal nok få brugt det jeg har sparet på et senere tidspunkt - køb af ny hvalp, rejse til Finland og indkøb af en masse hvalpe legetøj - jeg har dog gemt en del af Strauss ting, som skal overgå til Kaiser.
Men jeg gør det gerne - altså bruger alle mine penge på de hunde og hvad dertil hører.
Men jeg har også andre dyr jeg fodre.
Jeg har i 2½ år fodret en vildkat - hun er nu ikke så vild, vil gerne kæle og hun kommer styrtende når hun kan hører jeg kommer. Hun er blevet kræsen - der er kun et helt bestemt tørfoder hun gider spise, hun får kattemad på dåse og hele vinteren har hun fået en dåse tun om ugen - det passede damen.
Jeg fodre også alle havens fugle og alle naboernes med - tror de holder fest her hos mig - altid! De får vildfugle foder, de får fedtkugler og nødder i net. De får selvfølgelig også brød (som jeg tager med hjem fra arbejdet) - de får også æbler og anden frugt.
Og nu er der kommet en egern til - en stor flot rød en. Han forlanger valnødder og kun valnødder, alle de andre nødder jeg smider ud, æder alle musene! En pose valnødder koster 24,- og dem æder han to af - om ugen! Jeg har prøvet at give ham mysli - det vil han ikke ha`
Samtidig er jeg medlem af en hel masse dyreværns organisationer - giver også gerne lidt x når der opstår "noget" så som at befri bjørne fra kampe med hunde osv.
Men jeg gør det hele med stor glæde, at se en kat trives, selvom hun er ud hele tiden og se på alle havens fugle - der efterhånden bliver siddende når jeg komme ud, er det hele vær! 
Så kan det godt være, at det nye tøj og rødvinen ikke vælter rundt her, men jeg er rig - på gode oplevelser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar