PUHA endelig!

Endelig fik vi overstået den 31. dec. Jeg hader den dag! Måske er det fordi jeg i rigtig mange år har været på arbejde og dagen bare skulle overståes. Ellers også er det fordi jeg i nogle år har haft hunde der var bange. Mozart var rædselslagen - Strauss gik i seng kl. 24. - Figaro er sådan set ligeglad - han vil ikke ud sent på aftenen, men ellers ligger han bare og sover. Men jeg tror det er noget med at sige farvel!
Farvel til et år, farvel til noget vi aldrig får igen - det gælder jo for så vidt hver dag, men der er noget over den 31. dec.
Ens tanker går jo også på det vi har mistet el. dem vi har mistet. Jeg sad på et tidspunkt i går aftes og snøftede over Strauss, jeg har stadig svært ved at tænke på ham.
Heldigvis går vi nu mod lyse tider, allerede i går syntes jeg det var lyst lidt længere - jeg glæder mig til foråret. Jeg har ellers altid syntes det var dejligt med de forskellige årstider - hyggeligt med stearin lys osv. i den mørke vinter aften - glem det! jeg vil se grønne marker og græsplæner! Jeg bliver rastløs når jeg ikke får trænet el. bare gået meget lange ture.
Vi har lige - prøvet - at gå en lang tur, men det var så glat at vi gled rundt. Jeg er hammer bange for at falde, jeg skal ikke have flere skader på hverken mig el. en hund!
Nå! men - godt nytår - alligevel. Håber 2011 bliver et år, hvor der kommer hunde til og ikke fra.