lørdag den 22. januar 2011

Ginger!

Ginger er min datter Dittes hund. Ginger er fundet ved floden i Bangkok for ca. 5 år siden. Ditte var ulykkeligvis nødt til, at tage hjem til DK uden Ginger. Siden lykkedes det - heldigvis og Ginger har nu været i DK, snart 4 år. Da hun jo ikke har fået en sund og nærende føde, de første år af sit liv, har hun lidt små skavanker. Hun tåler ikke kød i store mængder - hun mangler et enzym der nedbryder kødet. For et år siden, var hun i en længere behandling og det hjalp rigtig meget, så nu får hun en frikadelle - engang imellem.
Strauss var Gingers helt store helt. Hun tilbad ham. Det omvendte var ikke helt tilfældet, han tålte hende, bare hun blev på afstand. Han gjorde hende ingenting - han gik bare. Nytårsaften var den eneste aften, han syntes det var ok, at hun lå tæt på - hun lå på det nærmeste oven på ham og rystede.
En gang har han sagt grrr til hende, hun smed sig rundt, med 4 ben lige i vejret og skreg.
Inden hun kom til DK blev hun steriliseret - da hverken Ditte el. jeg mener man skal sætte flere hunde i verden end højst nødvendigt. Hun har - i perioder duftet godt. Både Figaro og naboens Ludvig har "snasket" hende bagi - og her var Strauss hendes beskytter. Hun knurrede og bed efter dem - uden held! Når det så havde stået på et stykke tid - kiggede han op på mig og sagde "nu skal jeg nok fortælle dem, hvordan en hanhund skal opfører sig" og de fattede det omgående! Super at have en hanhund, der ved hvordan "tingene skal være!
For et par mdr. siden, var den gal igen - her var bare ingen Strauss til at sætte "tingene" på plads. Jeg har ikke Strauss visdom og evne til at få to unge lømler til at holde sig fra en tæve der dugter godt. Dennegang syntes jeg bare hun også var hævet bagi. Nu er hun steriliseret i Thailand - men af en tysk dyrlæge! Strauss har aldrig vist interesse for hende, så jeg formoder hun er steriliseret - han skulle nok have vist, hvis hun ikke var. Det er hun også, men hun er nu falsk drægtigt (hun var hos dyrlægen i går). Ditte og jeg har samme dyrlæge, så han kender alt til Strauss osv. Han mener, at hun er så stort et flok dyr, at hun har mærket  Strauss var syg og nu var det så hendes opgave, at reproducerer flokken! Hun har mælk i patterne og bygger rede. Det kan meget vel være rigtigt, jeg har ikke en sk.... forstand på tæver og det lyder meget logisk! Nu er vi så bare spændt på om hun tror at Kaiser - når han engang kommer - er hendes hvalp. Jo. jo! vi har meget glæde at den lille gadehund.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar