mandag den 2. maj 2011

Super dejlig weekend.

Sikke en weekend - og der er lige fra i torsdags.
Da jeg fik fri fra arbejdet, tog jeg hjem og hentede Figaro og så kørte vi til Birkerød. Jeg skulle besøge min barndoms veninde Karin. Vi var pot og pande i 5 - 6 år, da vi gik i folkeskolen. Sidste år "fandt" vi hinanden igen,  da vi mødtes til en gl. elev fest. Forskellige ting gjorde, at vi først mødtes igen i torsdags. Og det var simpelthen som om vi havde været sammen i går. Selvfølgelig er der kommet mænd og børn ind i vores liv, men ellers var det Karin og Pia - 16 år igen. Det var virkelig en dejlig eftermiddag. Da vi havde spist, kørte jeg videre til Vedbæk og træning med Figaro. Det var dejligt at komme ud på græs igen og igen lytte til Christinas mange og kloge ord.
Jeg var hjemme fra Vedbæk kl. 22.15 - godt træt.
Fredag morgen var det tidligt op - vi (Figaro og jeg) skulle nemlig på kursus med Christina.
Vi var på kursus hele fredagen og hele lørdagen - jeg var så træt lørdag aften, at jeg ikke kunne huske mit kodeord til computeren! Preben måtte åbne den for mig - jeg kunne simpelthen ikke modtage mere i min hjerne! Den var fyldt til bristepunktet med den ene guldkorn efter det andet. 
Det er ufatteligt, at hun - Christina - kan blive ved at fylde på, hun kan se de bitte små detaljer og komme med løsninger på alt - jeg må bøje mig i støvet - hun er fantastisk. Jeg fortsætter glad og gerne med at kører til Vedbæk for at træne hos hende - selvom der er langt. Og når Kaiser kommer til, er det der vi skal til hvalpe træning.
Søndag skulle min chefs søn konfirmeres og jeg havde lovet at lave maden - så søndag aften var jeg mere end brugt.
Næste weekend står der Hillerød på programmet - så må vi se hvordan det kommer til at gå.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar