lørdag den 23. april 2011

Ved vandet.

Det er jo altid dejligt at bo ved vandet - det tror jeg de fleste ville, hvis det kunne lade sig gøre. Der er et eller andet beroligende ved vand - MEN! der er også nogle ulemper! Lige i øjeblikket ud klægges hanmyggene - de hænger i kæmpe klaser. Når Figaro og jeg går morgentur er det bare med at holde munden lukket, ellers er munden fuld af myg og de står altså ikke på mit menu kort! De forsvinder heldigvis snart igen!
I går tog vi, Figaro og jeg en tur op til Hillerød for at træne med Mette og Maggie - igen var vi i slotsparken. Et utroligt smukt sted. Denne gang var vi dog knapt så heldige som sidst - der gik vagter rundt og de ville ikke se løse hunde. Vi prøvede på bedste vis, at overbevise dem om, at vores hunde var velopdragne, men den gik ikke. Så vi pakkede sammen og listede ud på den anden side af lågen - hvor vi godt måtte være. På sådan en skøn lørdag, var der en masse mennesker i slotsparken - det var noget af en udfordring for hundene. Vi lagde et felt ud og i løbet af et split sekund satte der sig en flok kinesere 1 m fra feltet!  UPS! Mette og jeg blev enige om, at det da skulle afprøves! For et år siden, havde jeg ikke kunne sende Figaro ud - han var stoppet mindst 5 m før - i går løb han ud, stillede sig midt i feltet og dækkede på min kommando! - han så slet ikke dem der sad der! Maggie gjorde det samme! Det var helt bestemt en kæmpe sejr.
Der var mange der stillede sig op og kiggede på hvad vi lavede - det er jo træning i sig selv.
Efter et par dejlige timer, pakkede vi sammen og var enige om, at det havde været en rigtig god træning!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar