lørdag den 16. oktober 2010

En meget mærkelig uge.

Først vil jeg sige tusind, tusind tak, for alle mails, alle telefon opkald og alle knusene - det var været helt overvældende, men dejligt. Jeg har fået mails fra folk jeg slet ikke kender (håber jeg har fået svaret alle) og alle har skrevet "Kære Pia - hvor vi føler med dig" - de varmer langt ind i sjælen.
Jeg er stadig meget langt nede, savner Strutte så meget og han er sjældent ude af mine tanker ret mange sekunder. Ugen her, var selvfølgelig også lige ugen, hvor jeg fik en ny ven på facebook - Strauss opdrætter - Anke! Jeg har ikke hørt noget fra hende i mange år, og så skulle det lige være nu!!! Og ud tordnede et billede af Carmen - Strauss mor - JA! så tudede jeg igen!
Man skal nok være hundeejer for at vide, hvor ondt det gør, når man mister sin hund. Jeg ved godt der findes værre ting i livet, end at miste sin hund, men det dulmer ikke sorgen! Og det skal det heller ikke. Vi bruger vildt meget tid sammen med vores hunde, de er en stor del af vores liv og vores hverdag.
Jeg har brugt dage på, at ligge på sofaen, med tæppet langt oppe over hovedet, og bare grædt. Jeg har tænkt igennem om der var noget jeg kunne ha´ gjort anderledes - og NEJ! JEG kunne ikke ha` gjort det anderledes.
Men jeg savner ham - savner hans "sigende" blik, savner at vi putter om morgenen, savner - savner - savner! Og de andre hunde her hm................ De andre (det betyder også Ginger, som tit er på besøg) og så selvfølgelig Figaro. De to elsker normalt hinanden, leger rigtig meget sammen - og nyder hinandens selvskab. De røg lige i totterne på hinanden forleden dag, med strit pels, bid, og grrrr.......... Jeg måtte skille dem ad. Det har de aldrig før gjort - jo da Figaro var lille og han bed hende, men ellers ikke. Det var ALDRIG sket, hvis Strauss havde været her. For det første fordi de ikke turde, de viste godt, at så kom bossen - og så var der ro igen, for de andet fordi det slet ikke har været nødvendigt, de var kun de "små". En gang, syntes Ginger, at lige netop Strauss ben skulle være hendes - det skulle hun så ikke ha` tænkt! for han sagde gr... og hun smed sig rundt med 4 ben lige i vejret og skreg!!!Når vi skulle ud og gå - når hun er/var her, så var Strauss altid den sidste der nåede hen til døren, men han kom altid først ud, de andre to spredte sig som ringe i vandet - når bossen kom. Preben kaldte også altid Strauss for "Kongen el. den store løve" Strauss er/var ikke tysker for igenting - "ordnung muss sein"
Strauss var også tævernes ven! Han var en rigtig gentleman - sagde de fra en gang, så havde han forstået budskabet, men hold kæ..... hvor var han sød, når han flirtede. Halen lige op - ørene det samme.
Figaro mangler også sin storebror, ingen tvivl om det. Var der "ballade" i farvandet, gik Figaro om bag ved Strauss. I sidste uge, mødte vi en løs kamphund - heldigvis ikke en af de værste bisser, men dog en med grrr... Vups! så var Figaro bag ved Strauss - og selv om Strauss næsten altid var sød, skulle man altså ikke tage helt fejl af ham, han gik ikke af vejen for en rask slåskamp - hvis det skulle være. Der findes en Berner Sennen han her på vejen - de, dens ejer, bor her ikke fast, men kommer tit i weekenden - og Strauss hadede Einstein (som Berner Sennen hedder) Hvis han havde fået lov, havde han slået den ihjel for lang tid siden. Bare lugten af ham, så strittede pelsen og halen.
NY HUND - har mange spurgt? Jeps! men ikke lige nu. Nu skal Figaro lige finde sin plads i tilværelsen, uden storebror. Det ville være rigtig synd, hvis jeg smed en hvalp ind til ham, lige nu. Og jeg er bestemt slet ikke klar. Jeg skal bare have en ny Strutte - og det ved jeg jo godt, at jeg ikke kan få. Men engang til næste år, er jeg måske klar.
Denne uge har også budt på andre ting. Jeg er blevet bevilliget fleksjob, noget jeg har kæmpet med i to år. Fleksjob er - heldigvis - ikke noget man bare får. Jeg har 11 speciellæge erklæringer på, at mit helbred ikke er ok. Fleksjobbet betyder, at jeg skal arbejde 20 timer og ugen - det er selvfølgelig en luksus, men det er altså fordi jeg er skadet i knæet og i ryggen. Men det betyder jo også, at Figaro kun skal være alene hjemme 3 dage om ugen i 5 timer. Preben møder først kl. 12. på sit arbejde om mandagen.

1 kommentar:

  1. Sidder her med tårer i øjenene. Kan tydeligt sætte mig ind i dit sted og kender følelsen af at miste en hund og god ven.

    SvarSlet