Nu ved jeg jo godt, at vi skal det her igennem, inden det bliver - helt godt og forår. MEN!!!! det er dæleme livsfarligt! Vi bor halvvejs nede af en bakke, og al den sne der nu tør længere op ad vejen kommer "forbi" os. Når det så fryser om natten, bliver det en ren skøjtebane. I går aftes måtte jeg - meget mod mine principper - lade hundene lufte sig selv. Jeg turde simpelthen ikke gå ud på vejen. Rundt om min bil er der is, is og atter is.
Vi - hundene og jeg, har været ude og kører for et par timer siden. Jeg måtte tage håndklæder med ned, stå på dem, mens jeg løftede hundene ind og ud af bilen. I morges da vi skulle ud og gå, gik jeg langs hækken og holdte fast i, hvad jeg nu kunne holde fast i.
Jeg er også bange for at hundene skal komme til skade. Jeg har lige hørt om en lille schæferhvalp, der har brækket benet - på langs!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar