torsdag den 25. marts 2010

Foredrag

I går aftes var Sanne - min veninde - og jeg til foredrag på Snertinge dyreklinik. Der var tre personen på "banen" En der fortalte om hundens tænder og om hvor vigtigt det er, at vi checker tænderne på hunden - tit! det bedste vi kan, er at børste tænder på den - helst hver dag! Hunden kan få tandsten og løse tænder fuldstændig som vi kan (hvis vi ikke passer vores tænder) og det er absolut lige så smertefuldt hos hunde, som hos mennesker. De skal helst have tør foder - det hjælper bedre end foder opblødt i vand. Tyggeben er også godt.
Nr. 2 på banen var en hundemassør!
Hun fortalte om en lille hund - hun lige havde behandlet! Den kunne ikke løbe uden at falde!!! Den var så "låst" i nakken og forkroppen at den ikke kunne styrer sine bevægelser, når den løb.
Vi - der har aktive hunde - skal være opmærksomme på, at vores hunde kan få mange skader, som vi faktisk ikke ser. Hunden kompenserer meget hurtigt - for smerter, ved at belaste en anden del af kroppen. Og så opstår der muskelspændinger! På Snertinge dyreklinik er man begyndt på, at få en massør på "banen" når en hund eksemblevis er opereret for korsbånds skader.
Den 3 person var en adfærdsbehandler - hun var også veterinær sygeplejerske og så trænede hun førerhunde. Der var måske ikke så meget nyt i det hun fortalte, men hun var utrolig festlig at lytte til.
En rigtig god aften - den var gratis og vi blev flot beværtet med kager, frugt og drikkelse. Vi fik en meget flot pose med hjem til vores hunde.

Og så kommer feriehunden i dag og skal være her i 3 uger. Ditte og hendes kæreste skal til Hong Kong - til Thailand og en sted mere - som jeg ikke kan huske hvad er.
Ginger - som feriehunden hedder, har haft meget dårlig mave det sidste stykke tid og Ditte har været oppe hver nat fordi Ginger skulle ud. Det håber jeg så er overstået. Jeg kan nemlig godt li at få min nattesøvn.  
Nå! det plejer jo at gå meget godt, når hun er her. Figaro glæder sig og Strauss tænker "hvornår skal hun hjem?"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar