Det er længe siden jeg har skrevet her, så her er et par opdateringer.
Strauss har endnu engang haft besøg af Helle - kiropraktor - der sad lidt, hist og her, det er blevet rettet og alt ser fint ud. Vi aftalte endnu et besøg, for at være helt sikre på, at alt er OK. Helle kikker forbi om 4 uger. Nu skal jeg så ud og se, om Strauss kan klare de øvelser, der hører med til DcHs A-klasse. Spor og lydighed skulle vi kunne kæmpe os igennem, uden at komme mere til skade, sikkert også "det frie søg" MEN! eftersøgningen!!!!!! Nu skal han jo heller ikke sendes ud på en fuld eftersøgningen det første lange stykke tid, han har slet ikke kondition til det, men vi vil arbejde på det, hvis Strauss ellers kan holde til det. Ellers bliver han pensioneret og får lov at hyggetræne. Eller også begynder jeg på Rally med ham - tror jeg nok.
Ang. mig selv, så har jeg prøvet noget, jeg med 100% sikkerhed ved, at jeg aldrig skal igen - jeg har fået en kikkert el. slange igennem næsen og ned i maven. Føj for pokker, det gjorde ondt. Jeg lå i en halv time med slangen i halsen og sagde til mig selv "gå ikke i panik, gå ikke i panik" Jeg døde jo ikke af det, men det var møg ubehageligt.
Dagen efter skulle jeg afsted igen, dennegang på Køge sygehus. Jeg har længe "bøvlet" med et dårligt knæ, jeg har ondt og kan f.eks. ikke løbe. Men da der er "rodet" i det knæ 2 gange før, valgte man at sende mig til en MR scanning. Der går 4-5 uger inden jeg kan få den og bagefter skal jeg så regne med en lidt større operation.
Og så har vi sat vores hus til salg, nu må vi så se om det er Preben der skal have en fed lejlighed ved vandet, eller Pia der skal ud på landet og have et par får??????????????????
Nu skal det jo sælges først og det er måske ikke det nemmeste i øjeblikket, men da vi ikke skal flytte på noget bestemt tidspunkt, så går det nok.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar