Jeg havde aldrig nogensiden forestillet mig, at jeg skulle sidde og tænke over, om jeg ville takke ja el. nej til et VM, men det kom jeg altså til og jeg valgte - som bekendt, at takke pænt JA TAK, selvom det var med bævrende hjerte.
Jeg trænede ikke som en sindsyg inden, prøvede bare at få en masse motivation ind i Figaro. Selvfølgelig gik vi programmet igennem - da det kom! Fri ved fod var egentlig ikke skræmmende, jeg har set flere andre store mesterskaber, hvor den havde "små" ting, som var langt værre! Så pyha!
Vi havde helt andre "spændende" ting, at koncentrerer os om - de løste sig heldigvis hen ad vejen - men gjorde, at man fik lidt ondt i maven!
Jeg valgte en lidt anderledes mental træning af mig selv - om det var den der slog igennem ved jeg ikke, men noget må ha´ virket.
Onsdag den 16 maj kl. 02.30 ringede mit vægge ur og jeg kørte op og steg ind i bilen til Christina og Louisa. På færgen mødtes vi med Birgitte og William, de havde heldigvis plads i bilen til noget af al vores bagage. På vejen ned var det solskin, regn, slud, solskin, regn og mere slud. Her var vi på vej syd på og så var det tæske koldt! Da vi kom til Salzburg regnede det MEGET og det var "hunde"koldt! Vi tænkte alle - hvor kan man købe varme trøjer? Jeg var i den grad sur på mig selv over, at jeg havde fravalgt mine gummestøvler, til fordel for sandaler.
Men det gik jo alligevel og efter en hyggelig middag og en nats søvn, så det hele lidt lysere ud igen.
Jeg behøver ikke skrive en masse om selve VM - det er der skrevet om.
Men bare sige, at jeg havde en fed, fed tur, som jeg gerne tager igen.
Sådan så det ud, torsdag morgen, udsigt til smukke, smukke bjerge.
Figaro er klar. Vi valgte at gå fra hotellet til hallen, det tog ca. 20min.
Fællessit er i gang.
Den gamle borg.
Parken.
Parken.
Parken.
Storskærm med fodbold fra lørdag aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar