torsdag den 21. oktober 2010

Figaro

Nu skal vi jo ikke helt glemme Figaro, i al det her. Han keder sig lidt som enehund. Før skulle han forholde sig til, hvad Strauss rendte rundt og lavede, holde øje med om Strauss fik noget han ikke selv fik osv. Så jeg bruger rigtig meget tid på ham, lige nu. Vi træner meget, træningen går unægtelig noget hurtigere, når der kun er en hund med - før skiftedes de til, at være på. Vi går lange ture og han er meget med. Selvfølgelig er han også alene, så han en dag ikke får et chok, over at blive ladt helt alene tilbage. Og alt går fint.
Jeg har sagt JA TAK! til finalen i "Årets hund" i Herning den 7. nov. Vi tager der over, sammen med Lone, Toffee og Fokus. Jeg har aldrig før prøvet - noget så stort, jeg glæder mig, men er også lidt skræmt, af opsættet! Vi vil gøre det, så godt vi nu kan. Det kan bruges, som god træning.


Han er da slet ikke til at stå for, den lille Figaro.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar