tirsdag den 21. august 2012

Klubmesterskab.

I lørdags havde border collie klubben - klubmesterskab i stinkende varme. det er selvfølgelig fint, at det er tørvejr og lunt, men det her, var altså for varmt efter min smag.
Eliteklassen skulle på efter frokost - puha, men til alles store overraskelse syntes hundene ikke at lide lige så meget som os.
Mit mål med prøven var faktisk bare, at få Figaro lidt i godt humør på banen, da der var et par uheldige episoder sidste weekend i Ølstykke. Ikke at der skete noget, Figaro forlod bare banen i utryk tilstand, mens jeg stod bag teltet - til fællessit. Der er ikke de store logiske forklaringer på det, han hang bare meget med hovedet og luskede lige så stille ud. Og så bliver man disket!!!!!!!!
Jeg havde på forhånd aftalt med Palle, at jeg kunne stoppe prøven, få kastet legetøj ind og så lege igennem resten af prøven (det var et klubmesterskab og ikke en int. prøve, så der er lidt længere line)
Men det blev ikke nødvendigt - han gik fint, at jeg så ikke kan læse, er jo ikke Figaros problem!!!!!
Helle og Pepsi blev fortjent klubmester - stort tillykke med det.
Klubmesterskabet er altid hyggeligt, der er ikke de store nerver - som oftest er til de int. prøver og vi hygger på tværs af ringene.
Der er også altid for sjov prøver og en af dem er "den gyldne apport" - den blev vundet af Frida. Frida er meget tæt på 16 år, hun er døv, men hun hygger sig. Det var så flot, at hun kom med alt, hvad der blev kastet ud, stort tillykke til Janne og Frida.
I næste weekend er der DM - noget jeg har været udtaget til længe, jeg har også betalt, men jeg har valgt at trække mig (og Figaro) Han er bare meget bedre indendørs og virker ikke nær så glad, når vi er ude, så jeg vil ikke byde ham en lidt krævende tur og prøve.
Vi venter og kommer først til prøve, næste gang der er en indendørs - i Sorø den 25. nov.

fredag den 3. august 2012

En meget trist historie.

Onsdag den 26. juli modtog jeg en meget trist besked. Søde dejlige Per, havde forladt denne jord og sagt tak for denne gang. Onsdag den 1. aug. tog vi så det sidste farvel og på gensyn.
Per mødte jeg for ca. 7 år siden, i forbindelse med hundetræning. Vi trænede begge to i DcH - han med Sigurd (Toller) og jeg med Strauss.
Per kom man meget hurtig i kontakt med og da han også ønskede at træne DKK lydighed (for øvrigt sammen med Diana) begyndte vi at træne sammen.
Per og Diana gik til træning (Diana trænede med Alfred der er en lab) i DKK regi - et el. andet sted jeg ikke kan huske hvor var! Men de mødte der - selvfølgelig - andre i samme båd og jeg har sjældent grinet så meget, når de genfortalte om en, der skulle øve stillings skift! Jeg kan ikke gengive det her - men det var bare så morsomt.
Når Per skulle til prøve og man spurgte ham, hvor langt han var i sin træning - sagde han altid "øvelserne sidde lige i skabet" hm..................... har jeg tænkt mange gange, jeg syntes ikke altid de "sad lige i skabet" - men han formåede at få en Lp.1 og en Lp. 2 - samtidig med, at vi også trænede DcH øvelser for fuld skrue.
Vi har trænet rigtig mange steder - bl.a hos Anne Marie i Vipperød! vi mødtes alle sammen hver tirsdag og benyttede os af Anne Maries store plantage. At vi så brugte halvdelen af tiden til kaffe og kage, ja! det hørte ligesom med og vi hyggede os gevaldigt!
På et tidspunkt fik Per ny hund - en lab.-  Ludvig! Diana fik Hampus og jeg fik Figaro - næsten samtidig! Per og Diana ville til at gå switsspor (tror ikke det staves sådan) og jeg begyndte i DKK med Figaro.
Men vi fortsatte stadig, med DcH træning af de "store".
Første gang jeg skulle ud til en A prøve med Strauss, var Per med på sidelinjen - jeg skulle i hvert fald ikke alene afsted. Og det var super dejligt at han gad.
Det samme gjorde sig faktisk gældende den dag, hvor Figaro havde mulighed for at blive DKLPCH. Jeg skulle på arbejde om morgenen - det var julefrokost tid og jeg havde travlt. Jeg har sikkert lydt lidt stresset over, at skulle nå på arbejde - hjem efter Figaro og så til Sorø. Ikke noget problem - sagde Per, jeg kommer og henter Jer, så du kan slappe af i bilen på vej derned.
Per skulle også have jagt tegn - noget han godt viste, jeg ikke var vild med! "husk nu at skyde ordentlig" sagde jeg - jeg kan ikke li, hvis dyret skal lide! men så en eftermiddag, blev jeg hevet ud på en mark, hvor der gik nogle dyr og så fik jeg et langt foredrag om, hvilke dyr man skyder og hvilke dyr man ikke skyder - og så skal man kun "skyde til gryde". Det vil jeg så huske fremover!
Per og jeg var ikke kun sammen i hunderegi, han var også med til min 50års fødselsdag. På et tidspunkt i løbet af aftenen, var han kommet i klørene på Ditte (min datter) og hendes veninde Tina. Det gør man så ikke ustraffet - Per kom først på arbejde om tirsdagen!
For 1½ år siden, blev Per så syg. Han kæmpede til det sidste en meget ulige kamp. Den sidste mail jeg fik fra ham, var sidst i maj, hvor han var noget så glad og stolt på mine vegne, over min VM debut. Så typisk Per, at være så syg, og stadig tænke på os andre.
Jeg håber han har det godt, der hvor han er nu, jeg er i hvert fald meget taknemmelig over, at jeg har kendt ham.

tirsdag den 17. juli 2012

Ferie i Frankrig.

Vi har lige været på ferie i Frankrig, nærmere betegnet i Normandiet. Vi kørte selv og havde Figaro med. 

 Køreturen derned var bestemt ikke særlig god, vi holdte i kø flere steder, et sted bevægede vi os 800m på 2½ time. Heldigvis havde vi stadig kaffe på kanden og sandwich. Da vi langt om længe endelig nåede vores overnatningssted, så det bestemt ikke ud, som på det billede vi bestilte efter, men vi skulle jo bare sove. Lørdag morgen fortsatte vi mod Frankrig og nye køer. Endelig kl.17.00 kom vi det sted hvor vi skulle være.
Vejret var bestemt ikke det bedste. Godt nok havde vi ikke bestilt badeferie - for så tager man ikke hund med - men bare lidt sol havde været ønskværdigt. Det første jeg måtte købe var gummistøvler. Som man kan se på billedet, blæser det kraftigt - nogen var selvfølgelig glade for det!!!!!
Det er de flotteste strande, der blev ryddet op hver aften, men som man kan se, var de ganske tomme. Selv ismanden på stranden lukkede butikken og gik hjem.
Figaro nød at få lov at løbe løs. Hver morgen kl. 07.00 gik vi en lang tur på stranden, vi mødte ikke en eneste udover et par galopheste, der var ude og træne.
Vi har været i Normandiet før og viste godt, at høj solskin ikke er det man finder her, så vi havde hjemmefra planlagt en masse vi skulle se.
Mandag tog vi turen langs D-Dag strandene. Sword beach, Juno Beach, Gold beach og Omaha beach. Det var her at de blodigste slag i 2. verdenskrig fandt sted den 6. juni 1944. 275.000 dræbte på få måneder. Der er en vingesus af ærefrygt på det sted. Lige meget hvor man går, tænker man på, at her lå der lig af unge soldater alle vegne. Der står et sted "I dag hvisker vinden om de unge døde fra D- Dag" bunkerne ligger stadig i vandet!
Der ligger kranse på en stor statue.
Da vi nåede til Omaha beach hvor den amerikanske kirkegård ligger, kunne vi ikke komme ind og se den - man måtte ikke komme ind med hund!
En bunker på Gold beach.
Ovenpå dagen med D-Dag trænger man til noget lidt mere fornøjeligt og vi tog til Honfleur. Vi har været der før, men man bliver alligevel overrasket over hvor mange og flotte blomster der er, alle vegne. Og lidt sjove huse.

Selvfølgelig skulle der også oses - her er vi i en af de utallige skobutikker vi besøgte. Figaro er en trofast hjælper - jeg fik dog ikke købt noget, syntes ikke vejret indbød til sandaler!
Onsdag var vi i Rouen. ja det vil sige - vi var næsten i Paris!!!!! Vi overså en af kørsel og lige pludselig stod der "Paris 15km" UPS! Jeg vil rigtig gerne til Paris igen, men det skal ikke være i bil og med hund, så vi fik vendt bilen og kørte til Rouen - som dog også er kæmpe stor. Billedet til venstre er det sted hvor Jeanne d`Arc er brændt på bålet af englænderne i 1431. Så nu har jeg set både hvor hun blev født - i Orleans - og hvor hun er brændt! jeg har været i Orleans for mange år siden, da min moster boede i Frankrig!
Når man er i Normandiet må man se Mont-Sant-Michel (jeg så det ikke første gang) og det var også en tur på 200km hver vej! Man formoder at det er fra 709. Der lå i hvert fald et kloster på stedet - steder bliver hvert år besøgt af 3-4 mill - hvorfor den ene mill. var der lige den dag vi var der, ved jeg ikke. Man kan køre fra p. pladsen derover i bus, men uden hund, så vi gik. det var der også mange andre end os der gjorde. Det tog ca. ½ time. Når man når selve stedet er "vejene" meget smalle og jeg måtte holde Figaro tæt ind til mig - det må ha´ været et helvede for ham, for man gik som sild i en tønde, men han klarede det flot! vi var heldige med vejret, for regnen stoppede lige som vi steg ud af bilen.
Fredag ville vi ikke på langtur, da vi skulle hjem om lørdagen, så vi tog bare ind til byen (der lå 2km. væk) og hvor heldig har man lov at være - der var marked i Deauville. Jeg elsker at ose rundt og se hvad der er af specielle ting og sager. Jeg havde dog overset, at det var den 13. juli og franskmændende begynder at fejre B.Dag - der blev "knaldet" krudt af og det er ikke Figaros kop the, så hjem med ham og ind til byen igen.
Lørdag morgen tog vi hjem igen og det var noget nemmere at komme hjem, ingen køer!

mandag den 28. maj 2012

Mit første VM.


Jeg havde aldrig nogensiden forestillet mig, at jeg skulle sidde og tænke over, om jeg ville takke ja el. nej til et VM, men det kom jeg altså til og jeg valgte - som bekendt, at takke pænt JA TAK, selvom det var med bævrende hjerte.
Jeg trænede ikke som en sindsyg inden, prøvede bare at få en masse motivation ind i Figaro. Selvfølgelig gik vi programmet igennem - da det kom! Fri ved fod var egentlig ikke skræmmende, jeg har set flere andre store mesterskaber, hvor den havde "små" ting, som var langt værre! Så pyha!
Vi havde helt andre "spændende" ting, at koncentrerer os om - de løste sig heldigvis hen ad vejen - men gjorde, at man fik lidt ondt i maven!
Jeg valgte en lidt anderledes mental træning af mig selv - om det var den der slog igennem ved jeg ikke, men noget må ha´ virket. 
Onsdag den 16 maj kl. 02.30 ringede mit vægge ur og jeg kørte op og steg ind i bilen til Christina og Louisa. På færgen mødtes vi med Birgitte og William, de havde heldigvis plads i bilen til noget af al vores bagage. På vejen ned var det solskin, regn, slud, solskin, regn og mere slud. Her var vi på vej syd på og så var det tæske koldt! Da vi kom til Salzburg regnede det MEGET og det var "hunde"koldt! Vi tænkte alle - hvor kan man købe varme trøjer? Jeg var i den grad sur på mig selv over, at jeg havde fravalgt mine gummestøvler, til fordel for sandaler.
Men det gik jo alligevel og efter en hyggelig middag og en nats søvn, så det hele lidt lysere ud igen.
Jeg behøver ikke skrive en masse om selve VM - det er der skrevet om.
Men bare sige, at jeg havde en fed, fed tur, som jeg gerne tager igen.


Sådan så det ud, torsdag morgen, udsigt til smukke, smukke bjerge.
Figaro er klar. Vi valgte at gå fra hotellet til hallen, det tog ca. 20min.
Fællessit er i gang.
Den gamle borg.
Parken.
Parken.
Parken.
Storskærm med fodbold fra lørdag aften.

søndag den 8. april 2012

Lidt af hvert!

Det er - igen - længe siden bloggen er opdateret, så der kommer lidt af hvert nu!
For nogle uger siden, i det smukkeste forårs vejr, kørte jeg en tur til Feddet for at besøge Marie Louise. Vi havde på forhånd aftalt, at Figaro skulle en tur på fårene. Af hensyn til mit elendige knæ, blev det Marie Louise der tog ham med ind til fårene, jeg skulle så fotografere imens - det blev selvfølgelig ikke til noget, da jeg havde glemt at oplade kameraret (kvaj)
Han gjorde det nu ganske fint, når man tager i betragtning, at det er to år siden, han sidst har set et får! han kunne både huske away og comeby!
Jeg fik også nusset hundehvalpe - ikke en sjov opgave, når man er fuldstændig hvalpeskruk, men jeg holder 100% fast i, at min hvalp skal komme fra Finland med Hotspur som far - der må være en årsag til, at jeg har været så tålmodig og valgt alt andet fra.
Søndag den 1. april kørte Hanne, Clooney, Figaro og jeg til Christiansfeld - kl. 05.00 - yaks! det er tidligt, det var koldt, det var frostvejr og der var langt!
Men i hyggeligt selskab går alting jo noget nemmere. Vi havde - om lørdagen - flyttet lidt om i Hannes bil, så drengene ikke skulle ligge og nedstirre hinanden under turen!
Årsagen til turen var VM udtagelses prøverne. Vi var 18 hunde og jeg trak nr. 18 - jeg er altid heldig!!!!!!!!!!!!!! Det plejer nu ikke at være et problem, Figaro er god til at sove i sit bur. Det jeg så havde "glemt" at tage med i planlægning var, at vi er dårlige udendørs. Især årets første!
Nu var vejret heller ikke det bedste - skide koldt og blæsende. Nogen var heldigere end andre, Christina og Senna trak dagens dårligste nummer - det var nærmest snestorm da de var inde og selvom vores hunde skal kunne arbejde i al slags vejr, så er det altså ikke nemt, med vandet drivende ned af pelsen!
Vi lavede den dårligste prøve i meget lang tid - de ting der gik godt, gik rigtig godt og så var resten - ikke værd at skrive om. Jeg har ikke landsholds planer el. rettere jeg havde ikke!!!!!!!!!!!!!!!!
For i torsdags fik jeg en mail!!!!!!!
Du er hermed udtaget til den danske lydigheds landshold som reserve! WOW!!!!!!
Jeg tænker så det brager i øjeblikket og har sagt til mig selv, at min beslutning skal falde i morgen. men lur mig om jeg ikke takker JA! det er måske den eneste gang i mit liv, at jeg får den oplevelse.

torsdag den 23. februar 2012

Figge er blevet DKELCH.

I weekenden den 18. og 19. feb. er der blevet afholdt Lp. prøver i Sorø hallen. Begge prøver var landsholds udtagelse.
Jeg har ingen "ide" om landshold, det er jeg slet ikke sikker på, at Figge kan klare! I hvert fald ikke på nuværende tidspunkt. Men jeg ville dælme gerne blive elite champ. så det var målet for weekenden. Da elite kl. skulle starte kl. 8.30 lørdag morgen, var kl. ikke meget over 6.00 da vi kørte mod Sorø. Jeg hader hvis jeg ikke er i god tid, jeg skal pakke bur ud og sætte det op, jeg skal lufte hund og jeg skal drikke kaffe og så skal jeg tisse - mange gange. 
For en gang skyld var vi mange i elite kl. - selvfølgelig p.g.a. udtagelsen, men det var super - vi plejer kun at være en 6 - 7 stykker.
Jeg trak nr. 3 - lige præcis hvad jeg gerne ville. Så vi var med i første afdeling af fællesøvelserne! vi fik 2 x 10 - så kunne dagen ikke begynde bedre.
Jeg fik ikke set de to første fri ved fod, jeg skulle varme op og tisse (igen) jeg fik lige en kort briefing af Hanne inden jeg gik ind, så jeg viste de første skridt. Vi gik en nogenlunde fri ved fod og fik 8 - det er set bedre fra os, men dommerene havde "strammet" lidt op.
Jeg har valgt, ikke at hører mine point og dommer kommentar, når jeg er i ringen. Jeg kan ikke bruge noget af det, til noget som helst. Det vi får point for, kan ikke laves om, og siger dommeren noget "grimt" bliver jeg bare ked! så jeg aner ikke altid hvad jeg har fået, før jeg kommer ud.
Næste øvelse var lynet - og han mister sit - noget vi har trænet og trænet og trænet, men det skal åbenbart ikke lykkedes til en konkurrence. Så det gav et 6 tal. Det behøvede jeg ikke at gætte, det er det samme hver gang!
Derefter var det indkald - en øvelse som vi også har brugt en del tid på, især farten - og jubii vi fik 9.
Feltet: det har ALTID været Figges ynglings øvelse og vi fik 9.5.
Apporten - WOW et 10 tal og sørme om ikke der kom et til i spring!
Næse prøve - som lige pludselig gik helt i "hundene" for 14 dage siden, han kunne slet ikke huske øvelsen. Men det hjælper jo at træne, så vi fik 9.
Sidste øvelse - fjernkontrol! Jeg ved, at han ikke kan li`at der er "nogen" bagved ham. Sommetider er det ok, men til andre tider - går han frem, og det gjorde han så her. Vi fik 5.
Men alt i alt blev det til 273 og en 1. præmie - for hulen hvor er/var jeg stolt. Jeg har kæmpet og kæmpet og hele tiden troet på, at det nok skulle gå en dag.
At få 4 x 10 - 1 x 9,5 - 2 x 9 i en udtagelses prøve - det er super flot og JA! jeg tør godt skrive det!
Søndagens prøve var ikke noget at råbe hurra for, men vi havde også fået det vi kom efter om lørdagen, så pyt med det.
Og nu skal vi snart på græs igen - så må vi se om han er bedre el. dårligere der!

lørdag den 11. februar 2012

Længe siden!

Det er sørme længe siden jeg har fået skrevet her!
Vi har fået en træningshal. Fået og fået er måske så meget sagt - vi har lejet en. Og hvor heldig har man lov at være???? den ligger 3 km. herfra!
Det benytter jeg mig selvfølgelig meget af, vi er der ca. 4 x om ugen!

Selvom hallen er kold, så er der vindstille og underlaget er plant.
I næste weekend er der prøver i Sorø, så må vi se om vi har fået rystet vintersøvnen af!